Webtilgængelighed: gælder de nye krav også din hjemmeside?

Guide · Næstved

Mailen lyder næsten som en regning. »Din hjemmeside lever ikke op til de nye lovkrav«, står der, og nedenunder ligger et tilbud på et tilgængelighedstjek til fem cifre. Den slags mails er landet hos mange små danske virksomheder, efter at nye tilgængelighedskrav trådte i kraft den 28. juni 2025. Det, mailen sjældent nævner, er, at loven har en undtagelse, som fritager de fleste af dem, der modtager den. Her er, hvad webtilgængelighed betyder, hvem kravene gælder, og hvordan du selv tjekker din side uden at købe noget.

Hvad betyder webtilgængelighed?

Webtilgængelighed betyder, at din hjemmeside kan bruges af folk, der ikke ser, hører eller bevæger sig som flertallet. Bag det tørre ord ligger noget helt konkret. En blind kunde får din side læst højt af en skærmlæser og hører kun ordet »billede«, hvis dine billeder ikke har en beskrivelse. En mand med rystende hænder rammer ikke en lille knap med musen, men klarer sig fint med tastaturet, hvis siden kan betjenes den vej. En kvinde på 78 med grå stær står af, når teksten er lysegrå på hvid.

De samme rettelser hjælper folk uden noget som helst handicap. Kunden, der står på et stillads i solen og kigger på telefonen med den ene hånd, har brug for præcis det samme: tydelig kontrast, tryk-mål han kan ramme, og en side, der ikke falder fra hinanden, når han zoomer ind.

To love, der bliver blandet sammen

Der er to regelsæt i spil, og de bliver rodet sammen næsten hver gang emnet kommer op:

• Webtilgængelighedsloven fra 2018 gælder det offentlige. Kommuner, regioner og styrelser skal leve op til den, og de skal offentliggøre en tilgængelighedserklæring på deres sider. Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn.
• Tilgængelighedsloven fra 2022 gælder private virksomheder. Den kommer fra EU's tilgængelighedsdirektiv, og kravene har skullet være opfyldt siden den 28. juni 2025. Sikkerhedsstyrelsen er tilsynsmyndighed på e-handelsområdet.

Googler du »webtilgængelighed«, får du mest af alt den første. Erklæringer, skemaer og tilsynsrapporter. Det meste af det gælder ikke dig, hvis du driver et malerfirma eller en lille butik.

Hvem er omfattet af tilgængelighedsdirektivet?

Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester dækker en række områder. E-handel er det, der rører de fleste små virksomheder. Sælger du varer eller tjenester til forbrugere fra en webshop, er du som udgangspunkt omfattet fra den 28. juni 2025. Ud over e-handel gælder loven blandt andet bankydelser, persontransport, telefoni, e-bøger og produkter som computere, betalingsterminaler og selvbetjeningsautomater.

Så kommer undtagelsen, og det er den, der betyder noget for de fleste, der læser med her:

• Mikrovirksomheder er undtaget, når det gælder tjenester. Grænsen går ved under 10 ansatte og en årlig omsætning eller en samlet årlig balance under 2 mio. euro. Ligger du der, gælder kravene ikke din webshop.
• Undtagelsen dækker tjenester, ikke produkter. Fremstiller eller importerer du et af de produkter, loven nævner, er det en anden sag, og der hjælper virksomhedens størrelse dig ikke.
• Aftaler, der allerede løb, kan fortsætte. Tjenesteaftaler indgået før den 28. juni 2025 kan køre videre i op til fem år, altså til den 28. juni 2030.
• En uforholdsmæssig byrde kan fritage dig. Kan du dokumentere, at kravene ville ændre din tjeneste fundamentalt eller koste uforholdsmæssigt meget, findes der en vej udenom. Den kræver, at du regner på det og skriver det ned.

Ligger du tæt på grænsen, eller er du i tvivl, så spørg Sikkerhedsstyrelsen eller din brancheorganisation frem for den, der gerne vil sælge dig et tjek. Jeg bygger hjemmesider og er ikke jurist, så teksten her er en oversigt og ikke juridisk rådgivning. Selve lovteksten ligger på retsinformation.dk.

Hvad står WCAG for?

WCAG står for Web Content Accessibility Guidelines, altså retningslinjer for tilgængeligt webindhold. Det er den internationale standard, som de europæiske regler bygger på. Den findes i niveauerne A, AA og AAA, og AA er det niveau, myndighederne henviser til. Teknisk går vejen gennem den europæiske standard EN 301 549, der bygger videre på WCAG.

Du skal ikke læse dem. De fylder hundredvis af sider og er skrevet til udviklere. Seks ting dækker det meste af det, en almindelig lille hjemmeside falder over, og dem kan du tjekke selv.

Sådan tjekker du din side på en formiddag

Du behøver hverken et abonnement eller en konsulent for at finde de tunge fejl. Sæt en time af, og gå din forside og din kontaktside igennem:

• Læg musen væk, og brug tabulatortasten. Kan du nå menuen, formularen og knapperne med tastaturet alene, og kan du hele tiden se, hvor du står? Kan du ikke det, kan en del af dine besøgende det heller ikke.
• Zoom ind til 200 procent. Hold Ctrl nede, og tryk på plus et par gange. Teksten skal blive større, uden at menuen lægger sig hen over indholdet, eller knapperne ryger ud i siden.
• Kig på kontrasten. Lysegrå tekst på hvid baggrund ser roligt ud på din egen skærm og forsvinder på en telefon i sollys. Brødtekst skal have et kontrastforhold på mindst 4,5 til 1, og der findes gratis kontrast-tjek på nettet, hvor du taster de to farvekoder ind.
• Skriv alt-tekster på billederne. En alt-tekst er den korte beskrivelse, skærmlæseren læser højt. »Tømrer lægger nyt tag på villa i Næstved« siger noget. »IMG_4821« siger ingenting. Se også, hvor du får billeder til hjemmesiden lovligt.
• Tjek overskrifterne. Siden skal have én H1 og derefter H2'er i rækkefølge, ikke overskrifter valgt efter, hvilken skriftstørrelse der så pænest ud. Google læser den samme struktur, som skærmlæseren gør.
• Sæt rigtige labels på formularfelterne. Den grå tekst inde i feltet forsvinder, så snart kunden begynder at skrive, og så står han med fire tomme felter og ingen anelse om, hvad der skulle stå hvor.

Vil du have resten af siden set efter samtidig, kan du tjekke din side for de fejl, der koster kunder.

Hvad du får ud af det, selv om du er undtaget

Undtagelsen fritager dig for kravet. Den fritager dig ikke for kunderne.

Danskerne bliver ældre, og synet følger med. En stor del af dem, der skal bruge en håndværker eller en behandler, er over 60 og læser din side med telefonen på strakt arm. Retter du kontrasten og skriftstørrelsen, retter du for dem alle sammen og ikke kun for dem, loven taler om. Hvorfor det betyder noget for forretningen og ikke kun for jurister, har jeg skrevet kort om i guiden til små virksomheder.

Rettelserne trækker desuden samme vej som resten af din synlighed. Alt-tekster, overskrifter i rækkefølge og en tekst, en maskine kan læse, er præcis det, Google også kigger efter. Du laver ikke to stykker arbejde, du laver ét. Vil du vide, hvilke ord dine kunder faktisk søger på, mens du er i gang, så prøv Søgeordstjek.

Og så er der aftalerne. Sælger du til en kommune eller til en større virksomhed, der selv er omfattet, kommer kravene alligevel til dig gennem kontrakten. Det er billigere at have styr på det, inden nogen spørger, end at rette en færdig side om bagefter. Det er også derfor, jeg bygger det ind fra start på en WordPress-hjemmeside frem for at sælge det som et tillæg.

Skal du have en tilgængelighedserklæring?

Tilgængelighedserklæringen, den du finder nederst på kommunernes sider, hører til de offentlige regler. Som privat virksomhed skal du ikke udfylde det skema, og du finder heller ikke noget sted at aflevere det.

Er du omfattet af tilgængelighedsloven, skal du til gengæld kunne gøre rede for, hvordan din tjeneste lever op til kravene, og oplysningerne skal være til at finde og forstå for kunden. Er du undtaget, skal du ingenting. En linje på kontaktsiden om, at man er velkommen til at ringe, hvis noget på siden er svært at bruge, koster dig ingenting og siger noget pænt om forretningen.

Sælger du varer online og er i tvivl om, hvad du overhovedet har brug for, så se forskellen på webshop og hjemmeside først. Og husk, at tilgængelighed hører til de ting, der skal holdes ved lige ligesom resten af vedligeholdelsen af hjemmesiden, hver gang du lægger nyt indhold op.

Ofte stillede spørgsmål

Vil du videre, så se, hvor du får billeder til hjemmesiden lovligt, hvad det koster at vedligeholde en hjemmeside, eller find de ord, dine kunder søger på, med Søgeordstjek.