Forklaret uden buzzwords
SEO marketing for en lille virksomhed
SEO marketing er bare et fint ord for noget enkelt: at blive fundet på Google af folk, der allerede leder efter det, du sælger. Her er, hvad der faktisk betyder noget for en lille virksomhed - og hvad der er støj.
Hvad er SEO marketing egentlig?
Forestil dig, at Google er byens torv. Hver gang nogen søger "tømrer Næstved" eller "frisør i nærheden", står alle byens virksomheder i kø på det torv - og rækkefølgen afgøres af, hvor godt Google forstår og stoler på hver enkelt. SEO (søgemaskineoptimering) er arbejdet med at stå længere fremme i den kø. Ikke ved tricks, men ved at din side svarer bedst på det, folk spørger om.
Det gode ved den slags synlighed: du betaler ikke pr. klik, og den forsvinder ikke, når et annoncebudget løber tørt. Det mindre gode: det tager måneder, ikke dage. Begge dele er bare vilkårene.
De tre ting, der flytter noget
Svar på det, kunderne søger
Sider og tekster, der svarer på de spørgsmål, dine kunder rent faktisk googler - pris, hastighed, hvordan. Se dem gratis med søgeordstjekket eller start med 20-minutters-tjekket.
En side, Google kan forstå
Hurtig på mobilen, klare sidetitler, ryddelig struktur. Det er håndværket bag et SEO webdesign - usynligt, når det virker.
Tegn på, at du er ægte
Google-anmeldelser, ens kontaktoplysninger overalt og lokal omtale. Få anmeldelses-rutinen her - den tager fem minutter om fredagen.
Det, du roligt kan ignorere
- Alle, der lover dig side 1 inden en bestemt dato. Ingen ejer Googles resultater - heller ikke mig. Den slags løfter siger mere om sælgeren end om metoden.
- "1.000 backlinks for 299 kr." Slet mailen. Her er, hvad du gør i stedet - med den præcise mail, du skal sende.
- Rapporter, du ikke forstår. Hvis du ikke kan se, hvad en rapport betyder for din omsætning, er den skrevet til afsenderen - ikke til dig. Bed om almindeligt sprog.
Hvad med AI-søgning og GEO?
Flere og flere spørger ikke Google, men ChatGPT eller Googles eget AI-svar: »Hvem er en god tømrer i Næstved?« Så får de ét samlet svar med et par navne i stedet for ti blå links. GEO (generative engine optimization) er bare det nye ord for at være ét af de navne, AI'en nævner. Det lyder som noget helt nyt, du skal købe en pakke til. Det er det ikke.
Det korte svar
De samme tre ting, der får Google til at stole på dig, får også en AI til at nævne dig: klare svar på det, folk faktisk spørger om, en side maskinen kan læse, og tegn på at du er ægte. En AI henter nemlig sine svar fra de sider, søgemaskinerne allerede regner for troværdige. Laver du god SEO, har du gjort det meste af arbejdet med at blive fundet i AI-svarene også. Du skal ikke købe en GEO-pakke oveni.
Det ene sted, det gør en ekstra forskel, er at svare kort og direkte på ét konkret spørgsmål højt på siden, med kundens egne ord. Et klart svar, en maskine ikke skal grave efter, er lettere at citere. Vil du se, hvad folk faktisk spørger om i dit fag, så skriv det ind i Søgeordstjek og byg siderne, der svarer. Det virker både i Google og i AI-svaret.
Vil du se, hvordan det hænger sammen for en virksomhed i Næstved, så læs om SEO i Næstved - eller se alle mine løsninger. Et eksempel på den tålmodige, indholdsdrevne tilgang er Studiekompasset, hvor svar på elevernes konkrete spørgsmål er hele motoren bag synligheden.
Hvad ville flytte mest for dig?
Skriv et par linjer om din forretning, så vender jeg tilbage med, hvad jeg ville gøre først. Ingen binding, intet pres.
